Ordliste
-
Bleed - Beskæring
Beskæring er et udtryk for, at det printede område breder sig ud over det givne format. 1) Print uden for det givne format, så printet når ud til kanten, når det er beskåret. 2) Lad farverne overlappe for at minimere fejlregistrering.
08/04/2005
-
Black Overprint - Sort overprint
Sort overprint er, når en 100 % sort tekst trykkes på en farvet baggrund, uden at den farvede baggrund bag teksten fjernes. Sort overprint bruges for at undgå registreringsproblemer/fejlregistrering, hvor der forekommer hvide områder rundt om bogstaverne.
08/04/2005
-
Black Finish - Sort finish
Sort Finish er en printerfunktion, der styrer den sorte farve i en farveudskrift. Der er to muligheder: Ægte sort (true black), hvor der bruges sort toner til sort print, og sammensat sort (composite black), hvor der bruges lige dele cyan, magenta og gul toner til sort print. Ægte sort er bedst til tekst, mens sammensat sort er bedst til fotografier.
08/04/2005
-
Bind Margin - Indbindingsmargen
Bred margen, der tager højde for, at papiret bliver mindre, hvis dokumentet skal indbindes.
08/04/2005
-
Signature - Arksignatur
Arksignaturen bruges i forbindelse med udskrivning i hæfteformat. Bogryggen udgøres af flere mindre hæfter, der senere bindes sammen. Hvis man fx folder et A4-ark på midten, får man fire A5-sider. Arksignaturen regulerer antallet af sider, der bruges til de enkelte hæfter, så foldningen lettes.
08/04/2005
-
Secure Print - Sikker udskrivning
Sikker udskrivning er, når der tildeles en PIN-kode (Personal Identification Number) til hvert enkelt udskriftsjob. Brugeren skal indtaste PIN-koden på printerens panel, før dokumentet kan udskrives. Denne funktion er især velegnet, når fortrolige dokumenter skal udskrives på en netværksprinter. Kun printere med intern harddisk (HDD) har denne funktion.
08/04/2005
-
Banner Paper - Bannerpapir
Lange ark af stærkt papir til større udskrifter. Anvendes ofte til reklamer, organisationsdiagrammer, flowdiagrammer, statistikker og planlægningskalendere. Bannerpapir fås i både A4- og A3-bredde.
08/04/2005
-
Saturation - Farvemætning
Farvemætning betegner, hvor ren en farve er. Det er mængden eller styrken af farven. Farvemætning måles i procent fra 0 til 100 %. Hvis en farve har en farvemætning på 0 %, indeholder farven ingen farvetone og forekommer derfor grå. Hvis farvemætningen derimod er 100 % forekommer farven fuldt mættet.
08/04/2005
-
Saddle Stitch
Saddle-stitch er den efterbehandlingsproces, hvor papiret foldes og samles med hæfteklammer langs ryggen i hæfteformat.
08/04/2005
-
RGB
RGB (rød, grøn og blå) betegner det farvesystem, der bruges i videoteknologisk udstyr, som fx computer- og fjernsynsskærme. Denne type billedteknologi bruger additiv farveblanding. Hver eneste pixel på en computerskærm er opbygget af disse tre farver. Hvis lige dele rød, grøn og blå blandes, vil det menneskelige øje se det som hvidt. MS Office-programmerne bruger RGB-værdier til at definere farver.
08/04/2005
-
Resolution - Opløsning
Opløsning betegner antallet af grundlæggende billedelementer, en printer kan gengive. Opløsning måles i punkter pr. tomme (DPI – Dots Per Inch).
08/04/2005
-
Proof Print - Korrekturprint
Ved hjælp af korrekturprint udskrives en enkelt dokumentkopi til gennemlæsning, før flere kopier af samme dokument udskrives. Når korrekturprintet er udskrevet, kan man enten vælge at udskrive resten af dokumenterne eller afbryde hele udskriftsjobbet. Kun printere med intern harddisk (HDD) har denne funktion.
08/04/2005
-
Print Media – Udskriftsmedie
Udskriftsmedie betegner det materiale, der bruges til udskrivning. Typiske udskriftsmedier er papir, transparenter, mærkater og kuverter.
08/04/2005
-
ppm - Sider pr. minut
Sider pr. minut er en enhed til måling af udskriftshastighed.
08/04/2005
-
Power Save Mode - Strømbesparende funktion
Den strømbesparende funktion er printerens standby-funktion. Med den strømbesparende funktion vil printeren efter en periode lade fikseringsenheden køle ned, stoppe ventilatorerne (afhængigt af printermodel) og motorerne og afbryde al processoraktivitet. Når denne funktion er aktiveret, bruger printeren mindre strøm, end når den udskriver eller står klar til udskrift. Man kan indstille den periode, printeren skal vente, før den strømbesparende funktion automatisk aktiveres. Oki’s printere følger Energy Star-standarden.
08/04/2005
-
PostScript (PS)
PostScript er et sidebeskrivelsessprog udviklet af Adobe og er nu industristandard.
08/04/2005
-
Poster Print - Posterprint
Posterprint er en funktion, hvorved et dokument kan forstørres ved at udskrive det over flere sider.
08/04/2005
-
Auto Trapping - Automatisk diffusering
Diffusering bevirker, at tilstødende farveområder overlapper hinanden. Herved kompenseres der for registreringsproblemer/fejlregistrering, når der udskrives cyan, magenta, gule og sorte områder i et billede. Automatisk diffusering kan slås til og fra i printerens PostScript-driver.
08/04/2005
-
Portrait - Stående
Stående betegner papirretningen. Ved stående papirformat er papirets højde større end dets bredde.
08/04/2005
-
PDF
PDF (Portable Document Format) er et elektronisk filformat udviklet af Adobe. PDF-filer beholder det samme format, som det oprindelige dokument, og kan ses med Adobe Acrobat Reader uden om det oprindelige program.
08/04/2005
-
PCL
Printer Control Language blev udviklet af Hewlett Packard, så deres printere kunne styres af forskellige programmer. PCL bruges også af andre printerproducenter, inklusiv Oki.
08/04/2005
-
Paper Tray - Papirbakke
Papirbakken er det sted hvor papiret bliver opbevarert i printeren.. Indbakken er der, hvor det blanke papir opbevares inden udskrivning, og udbakken er der, hvor det udskrevne dokument opbevares.
08/04/2005
-
Pagination - Paginering
Paginering har flere betydninger, men som regel henviser det til definitionen: hvor sidedelingen foregår i et dokument, og hvordan siderne skal formateres.
08/04/2005
-
Page Description Language (PDL) - Sidebeskrivelsessprog
Sidebeskrivelsessproget specificerer layoutet og indholdet af den udskrevne side. Hewlett Packards Printer Control Language (PCL) og Adobes Postscript er de to mest benyttede sidebeskrivelsessprog.
08/04/2005
-
Operating System - Operativsystem
Et operativsystem er det program, der styrer alle andre programmer og ressourcer på en computer. Eksempler på operativsystemer er Microsoft Windows, UNIX og Apple MacOS.
08/04/2005
-
Oki Colour Matching – (Farveafstemning)
Farveafstemning betegner den proces i printeren, der bruges til at styre farveproduktionen. Oki Colour Matching er Oki’s unikke farveafstemningssystem, der er udviklet til at producere farvegengivelse af høj kvalitet med Oki’s printere.
08/04/2005
-
N-Up
N-Up betegner en funktion, hvormed man kan printe flere dokumentsider på et enkelt ark papir. N’et i N-up er antallet af sider, der kan udskrives på et enkelt ark. 4-up betyder således, at der kan udskrives fire sider på arket. Hvis dette kombineres med flersidet udskrivning (udskrivning på begge sider) kan et enkelt ark papir indeholde otte sider – fire på forsiden og fire på bagsiden.
08/04/2005
-
Multi-purpose tray (MPT) - Multifunktionsbakke
En multifunktionsbakke er en papirbakke, der kan håndtere forskellige typer og størrelser af udskrifter, eksempelvis papir, kuverter, transparenter, mærkater osv.
08/04/2005
-
Auto Density Control - Automatisk densitetsjustering
Den automatiske densitetsjustering sørger for, at printeren har en konstant, jævn farveudskrivning.
08/04/2005
-
Monochrome - Monokrom
En monokrom printer har kun én farve i toneren. Udtrykket monokrom bruges gerne om sort-hvid udskrivning, da toneren som regel er sort og papiret hvidt.
08/04/2005
-
MFP - MFP (Multifunktionsprodukter)
MFP er en fællesbetegnelse for multifunktionsprodukter, altså apparater med mere end én funktion, eksempelvis printer, scanner og fax.
08/04/2005
-
Memory - Hukommelse
Oki's printere har forskellige typer elektronisk hukommelse med forskellige funktioner. RAM - Random Access Memory: Printeren bruger RAM-hukommelsen på samme måde som en pc. Når printeren modtager et udskriftsjob, gemmes dataene i RAM-hukommelsen, mens printeren behandler dem. Visse funktioner, herunder dobbeltsidet udskrivning og bannerudskrivning, er hukommelsestunge programmer, der kræver mere RAM. I mange af Oki’s printere kan man installere flere RAM. FLASH: Er en permanent hukommelse, der bruges i Oki’s printere til lagring af fonte, data, makroer, skabeloner og til indstilling af printerens konfigurationer. Størrelsen af FLASH-hukommelse i printeren er som regel fast og kan ikke udvides. ROM - Read Only Memory: ROM-hukommelsen bruges til lagring af printerens firmware såvel som eventuelle iboende fontdata. Ligesom størrelsen på FLASH-hukommelsen ligger også ROM-hukommelsens størrelse fast og kan ikke udvides.
08/04/2005
-
Media Check - Mediekontrol
Mediekontrol er en funktion, der sikrer, at den valgte papirstørrelse til udskriftjobbet, stemmer overens med papiret i papirbakken. Hvis størrelserne ikke stemmer overens, fremkommer der en fejlbesked i printerens betjeningspanel.
08/04/2005
-
LED Technology - LED-teknologi
Oki's printere er elektrofotografiske printere med en lyskilde, der lyser på en lysfølsom tromle, så der skabes en magnetisk tiltrækning. Toneren tiltrækkes af denne ladning, overføres til papiret og bliver til sidst fikseret. De lyskilder, der bruges i Oki’s printere, hedder også lysdioder og forkortes LED. Digital LED-teknologi har mange fordele, som fx ingen bevægelige dele, hvilket giver hurtigere udskrift og bedre udskriftskvalitet.
08/04/2005
-
Landscape - Liggende
Liggende betegner papirretningen. I liggende format er papirets bredde større end dets højde.
08/04/2005
-
Job Offset - Udskriftsforskydning
Udskriftsforskydning er, når dokumenterne i udskriftsbakken forskydes enten til højre eller venstre i forhold til hinanden, så de er lettere at adskille.
08/04/2005
-
Hue - Farvetone
Farvetone er lysets bølgelængde, der reflekteres eller udsendes fra en genstand. Farvetone er dog mest brugt om selve farverne, eksempelvis rød, gul eller blå.
08/04/2005
-
HDD
Nogle Oki-printere har en harddisk (HDD), der kan gemme fonte, skabeloner, masker og udskriftsjob.
08/04/2005
-
Halftone - Halvtone (raster)
En proces, der ved hjælp af trykte punkter simulerer forskellige farvenuancer eller gråtoner. Når antallet af punkter øges, bliver farvetonen dybere.
08/04/2005
-
Anti-aliasing
En teknik, der justerer pixel-intensiteten, så øjet narres til at se en jævn linje. Dermed kommer grafik til at se jævnere og pænere ud, og teksten bliver lettere at læse.
08/04/2005
-
Gutter - Indermargen
Beskriver mellemrummet mellem to elementer af en side, fx mellem højre og venstre side eller mellem tekstspalter.
08/04/2005
-
GSM - g/m2
Gram pr. kvadratmeter - en måde at angive papirets vægt på. Typisk printerpapir ligger på mellem 80 og 100 g/m2.
08/04/2005
-
Greyscale - Gråskala
Udtryk, der bruges, når et billede består af mange grå nuancer.
08/04/2005
-
Font - Fonte
Tegnsæt med samme typografi og karakteristika, såsom størrelse, afstand og kursivering.
08/04/2005
-
FLASH Memory - FLASH-hukommelse
FLASH er en slags permanent hukommelse, der bruges i Oki’s printere til at lagre fonte, data, makroer, skabeloner og printerens konfigurationsindstillinger.
08/04/2005
-
Finishing / Finisher - Efterbehandlingsenhed
En efterbehandlingsenhed er en enhed på printeren, der udfører særlige efterbehandlingsfunktioner på det udskrevne dokument, fx hæftning, hulning og foldning.
08/04/2005
-
EPS
Encapsulated PostScript er et billedfilformat, der indeholder postscript-kommandoer og et særligt beskrivende sidehoved. EPS-formatet bruges i vid udstrækning, da det kan skaleres efter brugerens behov, uden at kvaliteten af billedet forringes.
08/04/2005
-
Duplex Unit - Duplexenhed
Den del af printeren, der gør, at den kan printe på begge sider, dvs. dobbeltsidet udskrift [Det er ikke alle printere, der kan udskrive på begge sider, og det kan derfor være nødvendigt at købe og installere en separat duplexenhed.]
08/04/2005
-
Duplex printing - Dobbeltsidet udskrift
Udskrift på begge sider af papiret.
08/04/2005
-
Driver Setting - Driverindstilling
Indstillinger, du har fastlagt for printeren i printerdriveren. Du kan fx indstille din printer til altid at printe på begge sider af papiret.
08/04/2005
-
ADF (Automatic Document Feeder) – Automatisk dokumentføder
Tilbehør til skanner eller fax, der automatisk håndterer ét ark papir ad gangen.. Anvendes ofte til fortrykt papir eller brevpapir.
08/04/2005
-
Driver
Software, der gør din pc i stand til at kommunikere med andre apparater. En printerdriver omsætter fx dataene til det rigtige format, så printeren kan udskrive billedet.
08/04/2005
-
DPI
Punkter pr. tomme (Dots Per Inch) er antallet af pixels eller punkter pr. tomme i et billede, også kaldet ’opløsning’. Jo højere opløsning, jo bedre udskriftskvalitet.
08/04/2005
-
Crop Marks - Skæremærker
Skæremærkerne viser, hvor der skal skæres for at fjerne eksempelvis uønskede margener eller for at adskille visitkort.
08/04/2005
-
Crop - Beskær
Billedkanter og sider kan beskæres eller trimmes, så billedet får en bestemt størrelse, eller så uønskede elementer af et billede eller en side fjernes.
08/04/2005
-
Consumables - Forbrugsstoffer
Forbrugsstoffer er i printersammenhæng de dele af printeren, der udskiftes, når de er opbrugt. En blækpatron er et eksempel på et forbrugsstof.
08/04/2005
-
Colour Registration - Farveregistrering
I CMYK-processen anvendes der blæk i overlappende farver cyan, magenta, gul og sort. For at opnå det bedste resultat skal farverne udskrives i en bestemt rækkefølge, så overlappet bliver præcist. Hvis farveindstillingen ikke er korrekt, kan det resultere i udflydende farver, hvide områder rundt om teksten og/eller uønskede farver.
08/04/2005
-
Collate - Sortering
Sortering medfører, at dokumentets sider udskrives i den rigtige rækkefølge.
08/04/2005
-
CMYK
Cyan, magenta, gul (yellow) og sort (key) er de farver, printeren bruger til at skabe farveudskrifter. De fleste grafiske designere bruger CMYK-værdier til at definere farverne i deres DTP-programmer.
08/04/2005
-
Chromability
In-house farveprint på den nemme måde – kun hos Oki Printing Solutions. Chromability gør det nemt for alle at producere professionelle farveudskrifter.
08/04/2005
-
Booklet Printing - Hæfteudskrivning
Udskriftsformat der efterligner et bogformat. Dokumentets sider placeres, så de udskrevne sider kan foldes til et hæfte. Når store dokumenter udskrives i hæfteformat, kan arksignaturfunktionen aktiveres, så man får en passende mængde papir at folde. Se under arksignatur for yderligere information.
08/04/2005


